• mj@morten-jacobsen.com
  • 50551007

Eksamensskræk og søvnbesvær

  • 0
Eksamensskræk

Eksamensskræk og søvnbesvær

Henrik er studerende og midt i eksamensperioden blev han ramt af eksamensangst og søvnløshed, som  kom til at påvirke hans nattesøvn i foruroligende grad.

Han kunne ikke falde i søvn, sov meget lidt når han endelig kunne, og han var selvsagt meget nervøs for, hvordan den manglende søvn skulle påvirke hans resultat. Han var desuden meget nervøs for, hvor længe han ville have søvnproblemer, for lige efter eksamen ventede en praktikperiode.

Oven i eksamenspresset kom altså også nervøsiteten for ikke at kunne falde i søvn.

Henrik havde en indre dialog, som fortalte ham, at han alligevel ikke ville kunne sove, og at det derfor ikke nyttede at gå i seng. I bedste mening forsøgte hans forældre at hjælpe ham men blot med det modsatte resultat. Han følte sig endnu mere presset og havde endnu sværere ved at falde i søvn.

Da han dukkede op hos mig, kunne han næsten ikke “hænge sammen” af træthed, og der var kun en uge til eksamen.

Vi arbejdede i to timer med at fjerne den indre dialog og give Henrik et værktøj til at kunne slukke for den, når han ville. Vi fik desuden ændret hans følelsesmæssige reaktion på hans forældres velmenende råd. Dernæst fik vi ændret på den anspændte og tyngende følelse, han fik, inden han skulle i seng. Det sidste vi gjorde, var at kigge ud i fremtiden for at forstærke målet med at komme til at sove.

Resultaterne udeblev ikke, de første nætter fik Henrik sovet godt og de følgende var lidt blandede. 

Efter eksamen besluttede vi at mødes igen. 

Denne gang lærte Henrik at komme i en behagelig og afslappet stemning ved at bruge sine erfaringer fra tidligere, hvor han netop var afslappet og havde ro i kroppen. Henrik lærte, at han, ved at bruge den afslappede følelse fra tidligere, kunne lægge et anker af en afslappet stemning i sit soveværelse.

Øvelserne begyndte at have den ønskede effekt, og Henriks normale søvnmønster vendte hurtigt tilbage i rigelig tid inden praktikperioden.

Eksamen gav i øvrigt et 12-tal:-)


Translate »