• mj@morten-jacobsen.com
  • 50551007

Højdeskræk

  • 0

Højdeskræk

I en alder af ca 12 år skulle jeg op i Vor Frelser Kirke i København. Jeg nåede kun til første afsats hvor jeg stod og var fuldstændig lammet af skræk. Gennem årene har jeg arbejdet meget med min højdeskræk og da jeg så i sommer var i København med mine egne børn skulle det nu testes. Desværre måtte jeg endnu engang sande at den første afsats var min endestation, hvor jeg stod klinet til væggen mens mine drenge stormede helt op til kuplen.

Jeg tog problemet op i min NLP træning inden en ny tur til København.

Efter ankomsten til Christianshavn slog det mig at tårnet havde ændret udseende ganske markant. Det var ikke længere det høje tynde tårn jeg havde set. Det var mindre og bredere og faktisk slet ikke ret skræmmende. Og det kun to måneder siden min seneste fiasko.

Med en smule skepsis, men dog beslutsom, løste jeg billet og gik op i tårnet fortsatte helt op til toppen, rørte ved kuplen, nød udsigten lidt og gik ned igen.

Det var måske en lille ting, men en kæmpe sejr.


Translate »